CrazySlagelse.dk har nu fået sit egen fanpage på Facebook. Klik ind her, og meld dig ind med det samme.

 nyheder fra 2008 og frem 
Totusindeogotte 2008-01-16 13:07:08

Hvis I går og tror der ikke sker en skid her på hjemmesiden .. ja, så har I ret. Men kig forbi i ny og næ. Man ved jo aldrig?

Artikel om Juice på Sjællandske 2008-02-15 16:00:02

Sjællandske Medier har i dag en artikel om diskotek Juice. I den nævnes bl.a. at Juice sysler med en hjemmeside. Artiklen kan læses her.

Karizma bygger om 2008-02-19 23:32:22

Konkurrencen i det slagelseanske natteliv er tilsyneladende bliver godt skærpet, efter at diskotek Juice har slået dørene op i Langes Gård. Karizma Club tager konsekvensen, og river alt inventar ud natten efter lørdag d. 1. marts, for derefter at blive totalt ombygget. Det skriver de både på deres Facebook-profil og på deres hjemmeside.

Se billederne fra den sidste ombygning her.

Opdatering hos Juice 2008-02-29 19:30:47

Til dem det måtte interessere, så er der i dag sket en del på Juice's hjemmeside. Bl.a. er der blevet tilføjet en kalender.

Nyt hos Karizma 2008-03-06 15:22:43

Det hele skal jo ikke være Juice og Morgan her på siden. Så for en god ordens skyld, vil vi lige nævne at Karizma har givet deres hjemmeside den helt store tur i forbindelse med opgraderingen af diskoteket til v2.0.

Utroligt 2008-03-17 17:29:58

Det måtte jo ske før eller senere. Men der er nye billeder online, fra en voldsom weekend i Slagelses natteliv.

Foråret er kommet 2008-04-30 13:47:23

Maj måned er lige om hjørnet. Sol og sommer er atter på vej. Det er mere end hvad man kan sige om billeder her inde på hjemmesiden. Morgan FC skal spille kamp i aften, vi håber at smide et par billeder online. Nyd sommeren! Ella ella..

Morgan FC og 90er-fest i Forum 2008-05-01 17:55:37

Til dem som ligger og roder rundt på Facebook, så klik her for at se billeder fra Morgan FCs 2-0-sejr over Panorama i firmafodbolden.

Så er der kun små fire uger til vi skal til 90er-fest i Forum. Højre-klik og vælg 'gem som' på dette her link, for at downloade et 90er-megamix, så du kan komme i den rette stemning :)

Sommeren er her igen 2008-07-06 20:06:17

Som det er meldt ud tidligere, så er det ikke meget der sker her inde. Dog har vi smidt billeder op fra vores fugtige afslutning med Morgan FC.

Fastelavns-grillfest 2008 2008-07-21 15:54:43

I weekenden blev den traditionsfulde Kaptajn Grillfest afholdt. I år med temaet Fastelavn. Det gav en ret så fugtig fest og en masse flotte udklædninger. Der er ingen (endnu) billeder her på sitet, men på Facebook er indtil nu disse fem gallerier:

Fastelavnsgrillfest 2008 - Del 1, Fastelavnsgrillfest 2008 - Del 2,
Fastelavnsgrillfest 2008 - Del 3, Fastelavnsfest og Fastelavnsgrillfest ;).

Crazy på Facebook 2009-01-17 16:18:18

Over et halvt år uden opdateringer. Det må være noget nær ny rekord. Men i beskrivelse af sitet, har det været meldt ud for længe siden, at gassen er gået af ballonen.

Dog er vi ikke helt døde endnu. Trendsætteren har fået sin egen fanpage på Facebook. Så klik ind via banneren i toppen og giv sitet lidt nyt liv.

Indtil videre er der kun uploaded tre tilfældige aftener fra 2005 og en video, men hvem ved, måske der kommer flere med tiden? :)

Del billederne på nettet 2009-04-20 13:17:30

Der er indtil videre kun meget få billeder fra sitet på Facebook, og indtil videre kommer der heller ikke flere. Mange brugere har ytret ønsket om ikke at få deres billeder på Facebook. I stedet er der nu tilføjet en delefunktion (share).

Så klik ind på et billede på siden og klik så på share-knappen i højre hjørne og del nu på Facebook, Digg, Stumble, via e-mail eller et helt andet sted. Kan det bruges?

Prime Showcase 2009 2009-10-24 18:09:52

Hvem var det som ville have sitet opdateret med billeder fra Prime Showcase 2009 i Cirkusbygningen? Jeg kan ikke huske det, men nu er billederne hvert i fald online. Så der sker da lidt her inde :)

Det er år 2010 - vi lever 2010-04-08 00:16:06

Der er nok ikke mange som opdager denne opdatering. Men pyt med det. Der er blevet lavet lidt teknisk på sitet plus smidt lidt fotos op fra DDJA 2010.

Totusind og elleve 2011-01-13 15:46:41

Der er gået små 10-11 år og der er stadig liv i hjemmesiden - eller os hvert i fald. Der er i dag blevet lavet et par mindre tweaks, sådan at den stadig kan blive ved med at være en online scrapbog for os alle. Eller hvert i fald de ca. 30 daglige besøgende vi har.

Vi flytter hjemmefra 2011-03-14 15:53:18

Vi flytter for tiden fra vores nuværende webhotel til et nyt. Der skulle ikke opstå nogen nedetid eller andre datamangler, da vores database allerede er flyttet. Men blot til orientering.

Lidt nyt omkring Facebook 2011-04-01 00:31:25

Flytningen af sitet gik uden de store problemer. I samme ombæring blev integretionen med Facebook opdateret, sådan at det nu er muligt at syntes godt om et billede på CrazySlagelse, som så efterfølgende bliver posted på Facebook. Slå jer løs allerede i dag.

Det er blevet år 2013 2012-12-30 22:22:17

Tiden flyver, men sitet står stadig. I 2012 har der været 16.671 unikke besøgende og i alt er 176.996 sider blevet besøgt på sitet. Eller godt 10 om dagen. Det hele peakede onsdag den 27. juni 2012 med 509 unikke besøgende. Som altid var top 250-siden, der trak læsset. Grunden til denne nyhed, skyldes der er lavet et par fix af døde links og rettet et par smuttere hist og her.

Databaseproblemer 2013-08-21 00:44:00

I forbindelse med vores webhotel opdaterede deres servere med ny version af php, så brækkede noget af vores kode af ældre dato sig her på sitet. Det gjorde at det i en uge eller to her i starten af august ikke var muligt at se billeder. Det er nu fixet. Vi lever.

Alt er ikke helt, som det bør være 2014-09-19 11:05:36

Natten mellem den 18. og 19. september 2014 blev noget bagvedliggende kode på vores webhotel opgraderet. Det passede ikke rigtigt sitet, der lige nu pt kun kan vise forsiden lige meget hvor end, at der klikkes ind. Sitet bygger på en 12 år gammel php-grundkode, så før eller senere måtte det brække. Der arbejdes på en løsning.

Så virker det igen 2014-09-22 02:13:42

Med hjælp fra et par kompetente php-folk, så kører sitet igen. Som altid, ingen nye billeder, blot et arkiv over din ungdom - og vel efterhånden det ældste danske site af denne type?

Velkommen til 2O16 2016-01-04 11:25:18

Der var fornyligt en artikel i MX, omkring dengang vi kun var på dkbn og Nightleif - plus et par pinlige billeder. Men CrazySlagelse er her stadig - også de pinlige billeder. Del del del ;)

« Forrige side, 2007  
Her var engang reklamer


© 2000-2018 crazyslagelse.dk  
Download Google Chrome Browser